Sidste år trodsede omkring 100 øboere og fritids samsinger efterårskulden for at tage ud i Kragemosen ved Issehoved - en oktober aften i bedste sendetid. De var ude for at høre foredrag, opleve opera og indtage suppe under en imponerende stjernehimmel

Den succesfulde tur var arrangeret af Samsø Energiakademi i samarbejde med Nordby Sogns Borgerforening og Samsø Kommune, som en del af EU projektet Night Light.

Night Light projektet handler om lysforurening, der er et stadig større problem for såvel mennesker som planter og dyr. Samtidigt forringer lysforureningen vores muligheder for at opleve stjernehimlen

Et af målene i Night Light projektet er derfor at etablere et Dark Sky Samsø, hvor der bliver særlig gode muligheder at opleve den mørke nattehimmel.

Valget er faldet på Kragemosen ved Issehoved og arrangørerne er nu klar med en opfølgning på succesen fra efteråret.